Nina Mohammadi Fink-Jensen, jurist

Center for Personalejura og HR

Nina er jurist og ansat i afdelingen for personalejura, hvor hun har været  siden 2020. Nina har også inden sin ansættelse i Koncernservice arbejdet  inden for det personalejuridiske område, men har her i Koncernservice fået muligheden for at arbejde med meget forskelligartede sager:​​

”Det bedste ved mit arbejde i Koncernservice er, at ingen sager er ens. Der er mange forskellige niveauer af både ledere og sager, og det kræver stor tålmodighed at bryde hver sag ned i mindre stykker og gøre juraen forståelig for alle parter. Man kan sige, at jeg fungerer som arbejdsgivers forlængede arm, mens min opgave er at sikre, at medarbejdere behandles ordentligt. Jeg sidder i et team, hvor vi har meget fleksibilitet, og hvor vi altid løfter i flok ved at bringe vores forskellige erfaringer i spil”, siger Nina.