Helene Enevoldsen, proceskonsulent
Helene har en kandidatuddannelse i socialt arbejde og har tidligere arbejdet med sagsbehandling i Borgercenter Handicap. I 2023 startede Helene som proceskonsulent i Koncernservice, hvor hun med sin erfaring og gode forståelse for Københavns Kommunes arbejdsgange, fik ansvar for it-udvikling og -understøttelse indenfor specifikke processer som stillingsændring, konstituering og afsluttet uddannelse:
”Når jeg er med til at opstarte et nyt projekt, er det ofte meget komplekse områder og problemstillinger, som skal konkretiseres for at kunne opfylde brugernes ændrings- og udviklingsønsker. Jeg er i et virkelig godt team og kontor, hvor vi har et fantastisk fællesskab, og jeg er omgivet af ambitiøse og udviklingsorienterede kolleger, som har en positiv tilgang til opgaven”, siger Helene.