Hasse Scheldon Gustafsson, specialkonsulent
Hasse er uddannet inden for politik og forvaltning og har altid haft stor interesse for politik og især regulering af løn- og ansættelsesvilkår for offentligt ansatte, fordi resultaterne af overenskomstforhandlinger har en afgørende betydning for, hvilken service den offentlige sektor kan levere til borgerne og hvilket arbejdsliv medarbejderne kan have. Hasse har tidligere arbejdet i KL, hvor han har siddet med ved overenskomstforhandlinger. I 2022 kom han til Koncernservice, fordi han ønskede at komme tættere på det praksisnære:
”Overenskomster sætter rammerne for løn og arbejdstid, og i Koncernservice bistår jeg med at forhandle aftaler mellem ledere og faglige organisationer. Resultaterne af de forhandlinger kan gøre en stor forskel for rigtig mange borgere og medarbejdere. Kompleksiteten i organisationen er stor, så man skal hele tiden tænke kreativt for, at den overordnede politiske dagsorden kan forenes med den konkrete virkelighed”, siger Hasse.